1750                         Skeel
Oversigt over amtmænd

Amtet                                                                                                                 

Slægtens stamtavle

Holger Skeel (* 2. april 1699 † 9. marts 1764) havde en normal embedsmandskarriere, idet han blev etatsråd 1730, amtmand over Nordborg og Ærø Amter og 1748 stiftamtmand i Ribe Stift og amtmand over Riberhus Amt.

I 1750 blev han stiftamtmand over Sjællands Stift og amtmand over Roskilde Amt og sad i embedet til sin død 1764. Regeringen satte stor pris på ham og ønskede, at han 1752 skulle træde ind i centralstyrelsen som deputeret i Rentekammeret, hvilket han dog takkede nej til. Derimod udnævntes han 1752 til tilforordnet i Højesteret og 1762 til medlem af Overskattedirektionen. 1740 var han blevet konferensråd, 1747 Ridder af Dannebrog og 1755 gehejmeråd. 

Skeel var godsejer og  vandt sig i denne egenskab et godt navn. 1729 arvede han Fårevejle på Langeland efter en onkel, 1735 tiltrådte han besiddelsen af Stamhuset Birkelse, ved moderens død 1743 arvede han Mullerup på Fyn, og endvidere ejede han Mørup og Bonderup på Sjælland. Han gjorde meget for sine godsers opkomst og stiftede flere legater. Skeel var fra 1763 patron for Roskilde Adelige Jomfrukloster.

Mere om Holger Skeel fra Dansk Biografisk Leksikon (1887 - 1905). "Stiftamtmand, var Søn af Kapitajn Anders S. (f. 22. Febr. 1665 d. 25. April 1702) til Stamhuset Birkelse og Sophie Amalie Vind (f. 5. Febr. 1668 d. 21. Jan. 1743) og fødtes 2. April 1699. 1714-16 var han Landkadet og udnævntes 1717 til Hofjunker, 1721 til Kammerjunker og 1730 til Etatsraad og Amtmand over Nordborg og Ærø Amter. Her fra forflyttedes han 1748 til Ribe som Stiftamtmand over Ribe Stift og Amtmand over Riberhus Amt, og 1750 fik han den vigtige Post som Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand over Roskilde Amt, hvilke Embeder han beklædte lige til sin Død. Han roses som en særdeles duelig og pligtopfyldende Embedsmand; Regeringen satte stor Pris paa ham og ønskede, at han 1752 skulde træde ind i Centralstyrelsen som Deputeret i Rentekammeret, men S. afslog det; derimod udnævntes han 1752 til Tilforordnet i Højesteret og 1762 til
Medlem af Overskattedirektionen. 1740 var han bleven Konferensraad, 1747 Ridder af Danebrog, 1755 Gehejmeraad og 1757 Ridder af Ordenen l’union parfaite. Som Godsejer vandt S. sig ogsaa et godt Navn. 1729 arvede han Faarevejle paa Langeland efter en Onkel, 1735 tiltraadte han Besiddelsen af Stamhuset Birkelse, ved Moderens Død 1743 arvede han Mullerup paa Fyn, og end videre ejede han Mørup og Bonderup paa Sjælland. Han gjorde meget for sine Godsers Opkomst og stiftede flere Legater. S. var fra 1763 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster. Han døde 9. Marts 1764. 12. April 1730 havde han ægtet Regitse Sophie Baronesse Güldencrone (f. 22. Maj 1706 d. 27. Okt. 1779), Datter af Stiftamtmand Christian Baron Güldencrone ."

Våbnet for slægten Skeel (Scheel) er tværdelt: 1. felt er lodret delt af hvidt og rødt, 2. felt er blåt. På hjelmen to hvide svanehalse, som holder en guldring med en blå sten. Slægten stammer fra Jylland og nævnes første gang 1366. Medlemmer af slægten var grever.